Samejeoverenskomst: sådan undgår I strid om boligen, hvis I går fra hinanden

Hvilket problem skal jeres samejeoverenskomst løse?

En samejeoverenskomst løser de problemer, der opstår, når to eller flere ejer en bolig sammen uden at være gift: skævt indskud, et brud, hvor kun den ene vil blive boende, eller et dødsfald. Aftalen skrives, mens I er enige, så I ikke skal forhandle, når I ikke længere er det. Vælg jeres situation:

• Vi har ikke betalt lige megetBeregn, hvad hver af jer får ved et salg
• Vi går fra hinandenHvem bliver boende, og til hvilken pris?
• Hvis en af os dørHvorfor aftalen ikke kan stå alene
• Sommerhus med familie eller vennerDe punkter, der skaber flest uenigheder
• Skal aftalen tinglyses?Hvornår det er en fordel, og hvad det koster
• Hvad koster den?12 priser fra 299 kr.

Vi har ikke betalt lige meget: hvem får hvad ved et salg?

Har den ene af jer betalt mere af udbetalingen, er det samejeoverenskomsten, der afgør, om de ekstra penge kommer tilbage ved et salg. Står det ikke på skrift, skal I blive enige om det den dag, I går fra hinanden, og det er det tidspunkt, hvor det er sværest. Prøv med jeres egne tal:

Sådan læser I resultatet

I eksemplet har den ene betalt 400.000 kr. og den anden 100.000 kr., og de ejer halvdelen hver. Efter salget er der 800.000 kr. tilbage. Deler de efter ejerandel, får de 400.000 kr. hver, og den, der betalte mest, mister dermed 150.000 kr. af sit ekstra indskud. Har de aftalt, at indskuddene betales tilbage først, får den ene 550.000 kr. og den anden 250.000 kr.

Der er ikke ét rigtigt svar: nogle par vil have indskuddene tilbage, andre ser udbetalingen som fælles. En tredje vej er at lade ejerandelene i skødet følge indskuddet, fx 70/30, så model 1 af sig selv tager højde for det. Det vigtige er, at I vælger, mens I er enige, og skriver det ned.

Hvad får I for pengene hos hver udbyder?

Hvad skal stå i en samejeoverenskomst?

En samejeoverenskomst skal mindst sige, hvem der ejer hvor meget, hvem der har betalt hvad, hvordan I deler udgifterne, og hvad der sker, hvis en af jer vil ud. Loven bestemmer ikke indholdet: »Der er ikke regler for, hvilke bestemmelser en samejeoverenskomst skal indeholde«, skriver advokatfirmaet Sagførerne. Brug listen som tjekliste:

• Ejerandele, og hvad hver af jer har betalt kontant ved købet
• Hvordan I deler de faste udgifter: ydelse på lån, ejendomsskat, forsikring og forbrug
• Vedligeholdelse og forbedringer: hvem beslutter, hvem betaler, og tæller et nyt køkken med ved et salg?
• Hvilke beslutninger kræver jer begge, og om hver af jer må pantsætte sin andel
• Ved brud: hvem kan blive boende og købe den anden ud, og inden for hvilken frist?
• Hvordan prisen fastsættes ved udkøb: hvem vurderer boligen, og hvem betaler vurderingen?
• Hvis ingen vil købe: hvem vælger ejendomsmægler, og hvordan deles et overskud eller underskud?
• Hvad der sker med boligen, hvis en af jer dør (sammen med et testamente)
• Hvordan I ændrer aftalen, og om den skal tinglyses

Kilder: Sagførerne, Ret&Råd og Dokumenter.dk. Sæt flueben, efterhånden som I har styr på punkterne.

Hvis I går fra hinanden: hvem bliver boende?

Hvem der bliver boende efter et brud, afgøres bedst i samejeoverenskomsten, før det sker: hvem der har ret til at købe den anden ud, hvordan prisen findes, og hvor lang tid køberen har til at skaffe finansieringen. Uden de aftaler skal I forhandle om både bolig og penge midt i et brud.

Husk banken. Købes den ene ud, skal banken godkende, at den, der flytter, slipper for lånet. Det kan jeres aftale ikke bestemme alene, for banken er ikke part i den. Skriv derfor også, hvad der sker, hvis banken siger nej, fx at boligen så sættes til salg.

Hvis en af jer dør: er samejeoverenskomsten nok?

Nej. En samejeoverenskomst regulerer forholdet mellem jer, mens I lever, men hvem der arver din andel af boligen, afgøres af arvereglerne eller dit testamente. En samlever arver kun, hvis det står i et testamente. Se, hvem der arver, når der ikke er et testamente, og hvad et testamente koster.

Arveloven giver ugifte par mulighed for et testamente, hvor de arver hinanden, som var de gift. Det kræver bl.a., at I bor sammen og venter, har eller har haft et fælles barn, eller at I har boet sammen i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år, da den første af jer dør. Se, hvor meget din samlever kan arve med et udvidet samlevertestamente, og hvad det koster.

Kilder: arveloven §§ 87 og 88, retsinformation.dk og borger.dk.

Sommerhus med søskende eller venner: hvad skal I aftale?

Ejer I et sommerhus med søskende eller venner, bruger I den samme type samejeoverenskomst, men med flere punkter om brugen. De fleste uenigheder handler om, hvem der må bruge huset hvornår, og om det må lejes ud.

• Brugsplan: hvem har huset hvilke uger, og hvordan fordeles sommerferie og helligdage?
• Udlejning: må huset lejes ud, og hvem får lejeindtægten?
• Udgifter: faste udgifter efter ejerandel, forbrug efter brug?
• Udtræden: har de andre forkøbsret, hvis en vil sælge sin andel, og til hvilken pris?
• Dødsfald: skal en afdøds arvinger træde ind i samejet, eller kan de andre købe andelen?

Jo flere I er, jo mere er en gennemgang hos en jurist eller advokat værd, fordi aftalen skal kunne bruges i mange år og af personer, der måske ikke var med, da den blev skrevet.

Er I gift? Så er det ægtepagten, der beskytter

Er I gift, deles jeres formue efter ægtefælleloven, og vil en af jer holde sin andel af boligen uden for delingen, sker det med en ægtepagt om særeje, som skal tinglyses. Se, hvad en ægtepagt med særeje koster.

Kilde: ægtefælleloven §§ 12 og 20.

Sådan tinglyser I aftalen på tinglysning.dk

1. Log ind på tinglysning.dk, vælg »Tinglysning mv.« og »Ny anmeldelse«.
2. Find ejendommen, fx på ejerlav og matrikelnummer.
3. Vælg kategorien »Servitut« og dokumenttypen »Samejeoverenskomst«.
4. Skriv mindst et uddrag af de bestemmelser, der skal tinglyses, i fritekstfeltet.
5. Tilføj rollen »Påtaleberettiget«, som er obligatorisk, og underskriv anmeldelsen.

Er aftalen tidsbegrænset, kan I angive en slutdato. Så slettes den automatisk og skal ikke aflyses.

Kilder: tinglysningsloven § 1, tinglysningsafgiftsloven §§ 5 a, 7 og 8 og Tinglysningsrettens vejledning »Samejeoverenskomst« (version 25, juni 2025).

Ofte stillede spørgsmål om samejeoverenskomster

Kilder: Sagførerne, Legal Desk, Dokument 24, tinglysningsafgiftsloven § 8 og udbydernes prissider (13. oktober 2026). Dokumentpris giver ikke juridisk rådgivning.